Logo Ærø Museum

Museumsinspektør til nyoprettet stilling

Ærø Museum søger en etnolog/ antropolog/kulturhistoriker gerne med ph.d. eller ønske om at erhverve graden til en nyoprettet inspektørstilling inden for nyere tid på Ærø Museum.

Ærø Museum er p.t. i gang med en større omstillingsproces og ønsker bl.a. at styrke sin forskning og formidling. Museet skal i løbet af de næste par år foretage en gennemgribende fornyelse af sine basisudstillinger, der skal koordineres med museets website og digitale formidling på bl.a. de sociale medier. Som led i dette arbejde har museet brug for en inspektør, der også er fortrolig med de nye digitale formidlingsplatforme og sociale medier.

Vi tilbyder:
- et museum som både skal forholde sig til øens slesvigske fortid frem til 1867 og dens kongerigske historie efter 1867.
- et aktivt lokalsamfund med stor interesse for øens historie, kultur og identitet.
- engagerede kollegaer og frivillige.
- spændende faglige udfordringer, forsknings- som formidlingsmæssige.
- et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden mod de fælles mål.
- et museum der er midt i en omstillingsproces, så fortiden også er relevant i fremtiden.

Vi forventer:
- at du brænder for forskning og kan formidle den til læg og lærd.
- at du er en god og kreativ formidler med blik for utraditionelle tilgange til formidling af øens fascinerende kulturhistorie.
- at du behersker det levende ord og kan formulere dig læsevenligt, hvad enten det er til foredrag, i bøger eller på nettet.
- at du har erfaringer med brug af sociale medier og digitale platforme.
- at du har holdninger til dit fag, teoretisk og metodisk.
- at du har erfaringer med interviewundersøgelser og deltagerobservation.
- at du har gode samarbejdsevner både i relation til kollegaer, frivillige, men også i forhold til øens borgere og andre.
- at du er fleksibel med arbejdstider.
- at du har et smil på læben og et glimt i øjet.

Stillingen er på fuld tid, dvs. 37 timer ugentlig med 2/7 forskningstid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat 1. juni eller snarest muligt herefter.

Ansøgningen med CV og relevante bilag sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Sidste ansøgningsfrist er 29. marts og ansættelsessamtaler finder sted i første halvdel af april.
Telefonisk henvendelse kan ske til museets leder, Kim Furdal, tlf.: 62 52 29 50.

Ærø Museum er et lille statsanerkendt museum, der varetager nyere tids område på Ærø med undtagelse af søfarten. Museet har tre afdelinger, bymuseet i Ærøskøbing, Hammerichs Hus og herregården Søbygaard. 

Stillingsopslaget kan hentes som pdf. her