Ansvarsområder

Ærø Museums ansvarsområde er både geografisk og emnemæssigt bestemt. Museets anvars- og virkeområde er Ærø Kommune og dækker inden for kommunens grænser kulturhistorisk indsamling og undersøgelsesvirksomhed i nyere tid. Museets fokusområder er øens kulturlandskab og øboers særlige levevilkår, herunder handel, industri og købstadshistorie samt Ærø som en del af hertugdømmet Slesvig.

Ærø Museum skal belyse forandring, variation og kontinuitet i Ærøs kulturhistorie. Dette gøres ved hjælp af indsamling, registrering, forskning og formidling.

Ærø Museum deler desuden ansvarsområder med Øhavsmuseet, som har det arkæologiske opsyn med Ærø, og Marstal Søfartsmuseum, der har specialiseret sig i søfartshistorie.

Ærø Museum har desuden indgået et samarbejde med Øhavsmuseet omkring konservering og bevaring.