Udskriv denne side
Om Ærø Museum

Om Ærø Museum

Ærø Museum er et selvejende, statsanerkendt kulturhistorisk museum. Det vil sige, at stat og kommune i reglen er hovedbidragsydere og at museet er underlagt museumsloven. Ærø Museum varetager den nyere tids kulturhistorie i Ærø Kommune i samarbejde med Marstal Søfartsmuseum, mens arkæologien på Ærø er uddelegeret til Øhavsmuseet.

Ærø Museum blev stiftet i 1909, men fik sin nuværende form i 2001, hvor også Søbygaard kom med. Det vil sige der er tale om et enhedsmuseum med forskellige afdelinger: Søbygaard, Hammerichs Hus, Ærøskøbing Bymuseum samt Dommergården hvoraf sidstnævnte blandt andet huser museets administration og foredragslokale.

Bestyrelsen er sammensat af enrepræsentant for Søbygaards venner/DSIS (Nicolaj Friederichsen) og en repræsentant for Ærø Museums Venner (Jørgen Otto Jørgensen) samt et medlem af kommunalbestyrelsen (Minna Henriksen). Derudover findes to af bestyrelsen udpegede medlemmer (Peter Henningsen og Flemming Damgaard Larsen).

Museumslederen (Kim Furdal) fungerer som sekretær for bestyrelsen.

God ledelse på Ærø Museum 

Ærø Museum efterlever Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse. Dette betyder bl.a., at halvdelen af bestyrelsen er udpegede medlemmer, der er uafhængige af særinteresser (myndigheder, politiske partier, foreninger eller andre). 

Dog er der taget hensyn til lokale forhold og museets størrelse, hvilket indebærer, at der er udpeget en museumsleder, men ikke en direktion. Endvidere har museets bestyrelsen ingen forretningsorden.

Kulturministeriets anbefalinger kan læses her: https://kum.dk/temaer/temaarkiv/god-ledelse/

Ærø Museum deltager i herregårdspuljen, havepuljen, møllepuljen og søfartspuljen, hvor andre danske museer med lignende ansvarsområder også er med.

Ærø Museums faste stab består af 4,5 årsværk, hvoraf 0,8 er ansat med permanente tilskudsordninger. Derudover har museet et skiftende antal medarbejdere i kommunale og statslige aktiveringsordninger samt enkelte løst ansatte i højsæsonen. Ærø Museum nyder godt af en stor, frivillig medarbejderstab, som hovedsagelig består af pensionister med en velbevaret historisk interesse.

Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til museet.

Template Design © Joomla Templates | GavickPro. All rights reserved.