Historien om Philip Kocks Hus er historien om en ejendom og dens beboere gennem 362 år.
Det er fortællingen om skippere, redere og købmænd og om deres handel i opgangs- og nedgangstider.
Bogen er endvidere historien om Bertel Erichsen, Groth og Kock slægterne, tre store Ærøskøbingslægter, samt en mangfoldighed af andre personer, der gennem tiden har beboet eller ejet huset, heriblandt flere lokale kunstnere.