Ærø Museum bliver en del af Museum Sydfyn stars

Museumsfusion fra 1. januar 2024

Den 9. november blev fusionsaftalen mellem Svendborg Museum og Ærø Museum underskrevet. Dermed er Museum Sydfyn en realitet fra 1. januar 2024. Vi er i fuld gang med forberedelserne og glæder os.

Opdatering den 02.10.2023

Fusionen mellem Svendborg Museum og Ærø Museum under navnet "Museum Sydfyn" er nu godkendt af Ærø Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen og Kultur- og Fritidsudvalget i Svendborg Kommune. Så pr. 1. januar 2024 er Museum Sydfyn en realitet.

Det fusionerede museum vil have hovedadresse på Grubbemøllevej i Svendborg. Som gæst og bruger af museerne vil man dog fortsat møde Svendborg Museum, Danmarks Forsorgsmuseum og Ærø Museum under de navne og med hver deres profil og stærke lokale forankring, som vi kender i dag.

Pressemeddelelse den 29.08.2023

Bestyrelser og ledelser på Svendborg Museum og Ærø Museum har besluttet at fusionere under navnet ”Museum Sydfyn”. Fusionen bliver en realitet fra 1. januar 2024, hvis museernes beslutning efter planen godkendes af de kommunale tilskudsgivere i Svendborg Kommune og Ærø Kommune samt af Slots- og Kulturstyrelsen.

”Det er fantastisk at tænke på, at vi netop i disse dage får støbt det fundament, som museerne skal bygge på i de kommende år. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver godt", udtaler Sille Radoor Larsen, konstitueret leder på Ærø Museum.

Det fusionerede museum vil have hovedadresse på Grubbemøllevej i Svendborg. Som gæst og bruger af museerne vil man dog fortsat møde Svendborg Museum, Danmarks Forsorgsmuseum og Ærø Museum under de navne og med hver deres profil og stærke lokale forankring, som vi kender i dag. Ambitionen er at skabe en mere solid organisation med plads til faglig udvikling, bedre attraktioner, flere gæster og større økonomisk volumen til gavn for borgere og besøgende i begge kommuner.

”Ambitionerne for museerne er store, for kvaliteten i de fortællinger vi vil bygge udviklingen af Museum Sydfyn på, er af national betydning og af international kvalitet – det forpligter på den gode måde”, siger Jesper Hansen, direktør på Svendborg Museum.

Påskeferie for børn stars

Kom og vær med på årets påskeværksted. Prøv kræfter med kunsten at puste æg og mal jeres helt egne påskeæg. Vi har karton og limstifter klar, så I kan også klippe en kylling eller måske et gækkebrev. Majken Bang Mikkelsen giver en hjælpende hånd på museet Brogade 3-5 i Ærøskøbing, tirsdag d. 26. marts og onsdag d. 27. marts. Begge dage fra kl. 11-15.

Materialepris kr. 50,- Husk at børn og unge under 18 år har gratis adgang til museet.  

Skoletjenesten

Ærøskøbing. På sporet af en købstad er Ærø Museums formidlingstilbud til 6. klassetrin. Det består af et elevhæfte og en byvandring i en af Danmarks mest velbevarede købstæder, Ærøskøbing.

Fag: Tilbuddet er målrettet faget historie.

Emner: Elevhæfte og byvandring tager udgangspunkt i købstaden, som en særlig form for by. Fokus er på Ærøskøbings erhvervsstruktur og indbyggernes samspil med omverdenen fra middelalderen og frem til i dag. Emner der berøres er: Købstæder - Handel med omverdenen - Fyrstemagt - Søfart - Turisme - Bybevaring

Forudsætninger: materialet forudsætter et vist kendskab til historisk kronologi.

Materialet understøtter følgende trinmål for faget historie efter 6. klassetrin:

Kronologi, brud og kontinuitet: Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien. - Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder. Det lokale, regionale og globale: Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie. - Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden. - Eleven har viden om samspil mellem dansk og omverdens historie. - Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden.

Gennemførelse af forløb:

  1. Elevmaterialet kan hentes på Ærø Museums hjemmeside arremus.dk - vedhæftet i PDF nederst på denne side 
  2. Elevmaterialet kan enten læses i klassen eller som hjemmearbejde.
  3. Book en byvandring i Ærøskøbing på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 62 52 29 50.
  4. Klassen besøger Ærøskøbing og tager på byvandring. Varighed ca. 1 time. Byvandringen kan evt. kombineres med en omvisning på Ærø Museum, Brogade 3-5. 

Praktisk information: Byvandring med en museumsinspektør koster 450 kr. Alle børn under 18 år har gratis adgang til Ærø Museum, men medfølgende lærere skal betale almindelig entré. I er velkomne til at spise jeres madpakker på Ærø Museum, Brogade 3-5, 5970 Ærøskøbing.

Historiesafari i Ærøskøbing

Fra maj til oktober kan man på Søbygaard kaste sig i lag med naturens luner ved at besøge aktivitetscentret "Kys Frøen", der giver mulighed for blandt andet bueskydning, gps-skattejagt, bålmad, forsøg med sol- og vindenergi samt meget mere. Der er udførlige vejledninger til aktiviteterne, og personalet hjælper jer gerne i gang. Kys Frøen er både for skoleklasser, mindre grupper og børnefamilier. Kontakt Søbygaard for mere information eller booking på telefon: 62 58 16 76. Ærø Museum samarbejder med Lejrskoleportalen om dagsaktiviteter for lejrskoler. Prøv f.eks. at lave våbenskjold og bliv en mester i sværdkamp. Klassen får instruktion i sværdkamp, lærer om heraldik og få skjoldene med hjem. Læs mere her: lejrskoleportalen.dk eller kontakt os.

Ring til Ærø Museum på telefon 62 52 29 50, hvis du vil have en rundvisning i Ærøskøbings gamle bydel tilpasset lige netop dit klassetrin. Ærø Museum har flere forskellige tilbud til skoleklasser. Vi giver eksempelvis gerne en rundvisning på vores museer eller en byvandring i Ærøskøbing. Ærø Museum stiller sig gerne til rådighed, hvis I derudover har nogle idéer eller ønsker. Det er blot at kontakte os, så finder vi ud af noget. 

Katteskattejagt i Brogade stars

Prøv vores tilbud til børn og voksne på Ærø Museum i Brogade.
Kender I Storm? Storm er naboens kat og han holder til i haven i Brogade, hvor han altid er god for en snak. Ser han sit snit til det, kan han også godt finde på at gå en runde i udstillingen og det har givet inspiration til vores nye gratis formidlingstilbud til børn i alderen 4-8 år og deres voksne.
Med Ærø Museums Katteskattejagt kan I følge i Storms potespor rundt i udstillingen Ærø - Vores Ø. Der er spørgsmål til hvert rum og svarer I rigtigt, er der en besked fra Storm og en præmie til sidst.
Katteskattejagten er illustreret af Susanne Fournais Grube og hæftet kan også bruges som malebog.
 
Storm
 
Fra Storm hæftet

 

Den permanente udstilling i Brogade

Vi har atter åbent på Ærø Museum i Brogade 3-5 og glæder os til at byde vores gæster velkommen i de flotte lokaler i det gamle fredede hus og husk endelig at gå en tur ud i den skønne gamle museumshave, når du er der. 
Den 24. juni åbner udstillingen "I Love Ærø - bryllupsøen" i vores særudstillingslokaler. Den fortæller om bryllupsøen Ærø. Om Ærø Kommun e og de virksomheder, som har gjort bryllupsturismen til deres levebrød.
Åbningstider: mandag - lørdag kl. 11 - 15. Entre kr. 60,- børn under 18 år gratis adgang. Grupper på mindst 10 personer 40, kr.  
Opening hours: Monday - Saturday 11 - 15 h. Entrence 60 DK kr. children freee entrence. 
 

Dommergaarden

Dommergården, Søndergade 16 i Ærøskøbing blev bygget i 1785 og er Torvets ældste eksisterende bygning. Huset blev bygget i forbindelse med indførelsen af landfogedtitlen i forbindelse med ændringen af øens retsvæsen i 1773, da det gamle Gudsgaves birketing og Gråstens og Søbygaards landting blev ophævet og øens retsvæsen lagt ind under Ærøskøbing Stad- og Landret. I dag fungerer Dommergaarden som administrationsbygning for Ærø Museum. Der er desuden indrettet en foredragssal og et museumsmagasin i bygningen. 

Indsamlingspolitik 2019 - 2022

Indsamlingspolitik for Ærø Museum 2019-2022.
 
Museets generelle politik for indsamling Museets indsamlingspolitik tager afsæt i og følger Museumslovens og Slots- og Kulturstyrelsens til enhver tid gældende regler og retningslinjer for indsamling på statsanerkendte kulturhistoriske museer.  
 
Indsamlingspolitikken fastsættes sideløbende med arbejdsplanerne for en fireårig periode og offentliggøres på museets hjemmeside. 
 
Museet indsamler genstande, som i geografisk henseende vedrører den nuværende Ærø Kommune. Tidsmæssigt dækker museet nyere tid, dvs. perioden fra ca. 1500 og frem til i dag. Museet tager afsæt i sit ansvarsområde, 1) Ærø som en del af hertugdømmet Slesvig frem til 1867, 2) befolkningens særlige levevilkår og livsformer på en ikke brofast ø knyttet sammen med fastlandet via færgeforbindelser og 3) Ærøskøbing som en usædvanlig helstøbt og bevaringsværdig købstad med en unik bygningskultur.  
 
Museet samarbejder med andre museer om indsamling og bevaring. 
 
Aktiv indsamling Ærø Museum arbejder med en aktiv indsamlingspolitik, der tager afsæt i museets forskning og undersøgelser. Som sådan er museets indsamling i udgangspunktet tilrettelagt som et workflow fra forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling (De fem søjler). Museets aktive indsamling fastsættes dermed løbende gennem de fireårige forskningsplaner og indtænkes i disse. 
 
 
Forskning 
       >
Indsamling 
       >
Registrering
       > 
Bevaring 
      >
Formidling 
 
 
I den forskningsbaserede indsamling lægges der vægt på at indlemme genstande, der er centrale for museets arbejdsområde og de konkrete forskningsprojekter, som museet arbejder med. Det tilstræbes, at genstandene bredt dækker museets arbejdsområde og at nye genstande supplerer museets samling.  
 
Passiv indsamling Museet siger kun ”ja tak” til genstande som ikke er indkommet ved museets forskning eller undersøgelser, hvis de vurderes at være centrale for museets arbejdsfelt og for så vidt at deres proveniens er veldokumenteret.  
 
Fremgangsmåde  Det er afgørende, at genstandens tilknytning til museets ansvarsområde fastslås, ligesom genstandens egen historie skal dokumenteres så grundigt og fyldigt som muligt.  Til ”museumsgenstande” hører foruden genstande i tre dimensioner også data, såsom lydoptagelser, arkivalier, fotografisk materiale, informationer på digitale medier m.m. 
 
Museet kan vælge at indsamle enkle genstande, der har symbolværdi inden for et givent emne eller genstandsgrupper, der hører funktionelt sammen i en helhed. 
 
Genstandens proveniens, funktion og symbolske betydning underbygges så vidt muligt gennem interviews, billeder, arkivstudier m.m. Dubletter kan tillades selv om de er ens, hvis de pågældende genstande har en god historie og fortælleværdi. Der kan dog også forekomme genstande, der er vigtige inden for et bestemt emnefelt, men har en ringe proveniens. I disse tilfælde foretages en konkret vurdering, om genstanden udfylder et så afgørende hul i samlingen, at den alligevel skal indsamles.  
 
Genstandens bevaringstilstand indgår som et væsentligt kriterium i vurderingen. Som udgangspunkt skal genstanden være i rimelig god stand. Kun undtagelsesvis indsamles genstande i ringere stand, hvis de har helt en central betydning for et bestemt emnefelt. I den forbindelse skal det vurderes, hvorvidt det er et bedre alternativ at dokumentere genstanden fotografisk, gennem opmålinger eller på anden vis. 
 
Inden man tager større genstandsgrupper ind, skal man opveje det forsknings- og formidlingsmæssige hensyn med hensynet til museets magasinkapacitet. 
 
Er en genstand ikke relevant for museet i henhold til dets ansvarsområde og eksisterende samling, skal museet afslå under henvisning til museets indsamlingspolitik samt Slots- og Kultursstyrelsens retningslinjer for indsamling. Vurderer museet, at en genstand kan have interesse for et andet museum, henvises giveren til dette.  
 
Rekvisitter Museet skelner i sin indsamling og bevaring mellem ”museumsgenstande” og ”rekvisitter”. ”Rekvisitter” er som hovedregel i museets varetægt med henblik på formidling og indgår ikke i museets registrering på Museernes Samlinger (www.kulturarv.dk/mussam). Rekvisitter skal holdes skarpt adskilt fra museumsgenstande og må således ikke opbevares sammen med museumsgenstande, så der opstår tvivl om genstandenes status. Rekvisitter kan til enhver tid kasseres. I øvrigt gælder, at indsamlingen af rekvisitter skal være særdeles stram med stort hensyn til museets opbevaringskapacit. Museets leder har ansvaret herfor.  
 
Køb af genstande Museet kan i særlige tilfælde vælge at købe genstande eller malerier, hvis det vurderes, at disse i væsentlig grad bidrager til museets samling, og hvis det ikke skønnes muligt at indlemme genstanden i samlingen på anden vis. Indkøbte genstande skal, som ved aktiv og passiv indsamling, have en velbegrundet og central relation til museets arbejdsområde og den eksisterende samling. 
 
Klausulerede genstande, langtidslån og deponeringer Museet bør ikke modtage genstande, hvor til der er knyttet klausuler og/eller ophavsrettigheder, som indebærer at museet ikke har fuld rådighed over genstande, fotografisk materiale, lydoptagelser eller arkivalier. En undtagelse er arkivalier, der er underlagt de til enhver tid gældende tilgængelighedsregler i arkivloven. 
 
Museet bør som udgangspunkt ikke acceptere langtidsindlån og inddeponeringer. Hvis dette alligevel sker, skal der foreligge særdeles vægtige grunde. I givet fald bør museet følge samme politik som ved almindelige erhvervelser og accession.  
 
Registrering Nyindkomne genstande skal hurtigst muligt registreres i Regin/Sara under den aktuelle undersøgelsessag. Registreringen skal være ledsaget af en faglig begrundelse for erhvervelsen.  
 
Ved modtagelsen af genstande udfylder museets faglige personale sammen med giver en indkomstseddel. Giver gøres i den forbindelse opmærksom på, at ikke personfølsomme oplysninger samt foto af genstanden vil blive gjort offentligt tilgængeligt igennem Museernes samlinger (mussam.dk). Indkomstsedlen underskrives af museet og giver, hvorefter giver modtager en kopi, som kvittering for afleveringen.  
 
Ophavsret Såfremt museet modtager fotografisk materiale, lydoptagelser eller arkivalier, hvor der kan være knyttet ophavsret til, skal giver skrive under på, at de evt. ophavsretsrettigheder giver måtte have, overdrages til museet i forbindelse med afleveringen. Såfremt giver ikke har ophavsrettighederne, skal museet om muligt oplyses om, hvem som måtte have rettighederne.  
 
Giver gøres i forbindelse med afleveringen bekendt med museets indsamlingspolitik og de praktiske omstændigheder i forbindelse med indsamling, registrering og bevaring. 
 
Formidling af indsamlingspolitik Museet vil på sin hjemmeside formidle dets indsamlingspolitik på en sådan måde, at giver forud for en henvendelse til museet, kan orientere sig om museets indsamlingspolitik og kriterier for indsamling.   
 
Museets leder har det overordnede ansvar for indsamlingen. 
 

Ærøsk TV-køkken stars

Nu kan du se de fire små TV-udsendelser, hvor TV-kokkene Alvin Rasmussen og Peter Hansted tilbereder fire traditionelle egnsretter i vores udstilling i Brogade 3 i Ærøskøbing.

Den ærøske kulturhistorie kan opleves på mange måder. Man kan også spise sig igennem den!

Der har siden starten af 1970’erne været en stigende interesse for egnsretter, ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa. Ærø er ingen undtagelse. Faktisk var Ærø Museums tidligere leder, Tove Kjærboe, en af de første til at indsamle og beskrive traditionelle retter. Siden er der kommet flere kogebøger om mad på Ærø og i 2015 var brødrene Price med Danmarks Radio på besøg for at tilberede ærøske klassikere.

Det er korte film, men forhåbentlig en appetitvækker til selv at prøve retterne af og/eller forsøge sig med andre af de ærøske retter, som kan findes i hæftet ”Pund til Pund. Ærø Pandekager og andet godt. Ærøsk opskriftssasmling”.

Filmene er optaget på den fredede og idylliske Kammerådgård, hvor Lone Carstensen og Christian Møller har taget godt imod kokkene og TV-holdet. Programmerne er finansieret af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Ærøske egnsretter: Løvtens Paa'kar from Henrik Schrøder on Vimeo.

Ærø Museum ønsker alle et rigtig godt nytår med denne lille film om kogt torsk på ærøsk, som Peter Hansted og Alvin Rasmussen fremtryller. 

 

Hertug Hans den Yngre

Hertug Hans den Yngre og Søbygaard

Ærø Museum har udgivet et billedrigt hæfte om hertug Hans den Yngre og Søbygaard.

Næppe nogen anden person har som hertug Hans den Yngre (1545-1622) spillet så stor rolle for Ærø. Han måtte helt usædvanligt nøjes med et hertugdømme uden den politiske magt, der normalt klæber til hertugtitlen og havde næppe fået nogen større plads i historien, hvis han ikke i stedet blev en særdeles driftig forretningsmand og godssamler i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

På Ærø er Hans den Yngre først og fremmest knyttet til Søbygaard, som han lod opføre omkring 1580. Søbygaard var en af mange hovedgårde i det enorme godskompleks, der foruden Als omfattede besiddelser i Holsten, omkring Glücksborg øst for Flensborg samt på Als og Sundeved. Anlæggelsen af Søbygaard blev startskuddet for en central periode af øens historie præget af små hertugdømmer. Perioden sluttede i 1749, da Frederik IV erhvervede det sidste hertugdømme på Ærø og dermed lagde hele øen under den danske konge, som en del af hertugdømmet Slesvig.

Hovedparten af Hans den Yngres nyanlagte og ombyggede hovedgårde er i dag forsvundet. Tilbage står Søbygaard som et monument over en periode af øens politiske historie og ikke mindst fortællingen om hertug Hans den Yngre, der blev en af hertugdømmernes største fødevarer producenter i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Hovedgårdsdriften blev nedlagt i sidste halvdel af 1700-tallet, og jorden udstykket til mindre gårde og husmandsbrug. I dag kan de besøgende på Søbygaard glæde sig over den restaurerede hovedgård og det naturskønne rekreative område omkring gården.

Hæftet ”Hertug Hans den Yngre og Søbygaard” er det tredje hæfte i serien ”Fortiden i Nutiden”, som i kort form tager et emne op inden for Ærøs fascinerende kulturhistorie i det åbne land og i byerne. Det velillustrerede hæftet på 24 sider kan købes i museets kiosker, turistkontoret og Creutz Hjørne i Ærøskøbing for blot 40 kr.

Med venlig hilsen

Kim Furdal

museumsleder, ph.d.