Søbygaard
Søbygaard set fra voldgraven

Søbygaard

Hovedgården Søbygaard blev opført af Hertug Hans den Yngre omkring 1580.

Selvom Søbygaard hører til blandt de allermindste, er den ikke en spændende historie foruden. Man finder her træk af Ærøs omtumlede historie med de mange forskellige fyrster, som fra tid til anden delte øen imellem sig, og selvfølgelig er der også på Søbygaard en ”hvid dame”.

I avlsbygningerne er der koncertsal udsmykket med arbejder af Sven Havsteen-Mikkelsen. Ved siden af Søbygaard kan man bestige det fredede borganlæg fra middelalderen og kaste et blik ud over øens nordlige ende over Lillebælt til Als og Fyn. På Søbygaard vises forskellige særudstillinger fra kunstens og kulturhistoriens verden, og spændende arrangementer finder sted.

 

Søbygaard Borgere og bønder

 

Ældre prospekt af Søbygaard

 

Se også under aktiviter på Søbygaard 2020: Fra den 19. juni kan du se Luca Bertis fotoudstilling "Ø-FOLK, De sydfynske Øer" i hovedbygningen på Søbygaard. Udstillingen er lavetl i et samarbejde imellem Søbygaards Venner og Kulturregion Fyn.
Udstillingen om restaureringen af Søbygaard kan ses i hele sæssonen. 
 
Kys Frøen aktiviteter for børn:Kys Frøen for børn: Snit i træ, bueskydning, lav popcorn eller bag pandekager over bål, undersøg krible krable livet i voldgraven og gamle lege på gårdspladsen som f.eks. ringkast, kongespil og gå på stylter.
I sommerferien fra den 29. juni til den 6. august vil der være ekstra arrangementer med instruktører på hverdage fra kl. 11-15 kan du udover de sædvanlige aktiviteter også lave din egen lerperle i bålet, bygge et insekthotel. Mandage, onsdage og torsdag kan du også flette læderarmbånd, lave plantetryk eller bygge en drage. På tirsdage vil vi have besøg af en naturvejleder.
 
Håber vi ses til en hyggelig dag på Søbygaard. I er velkommen til at nyde jeres medbragte mad ved vores borde-bænkesæt under træet på gårdspladsen. Vi sælger også is og sodavand i butikken.