
- Aktiviteter
- Posted
- Læst 4154 gange
Skoletjenesten
Ærøskøbing. På sporet af en købstad er Ærø Museums formidlingstilbud til 6. klassetrin. Det består af et elevhæfte og en byvandring i en af Danmarks mest velbevarede købstæder, Ærøskøbing.
Fag: Tilbuddet er målrettet faget historie.
Emner: Elevhæfte og byvandring tager udgangspunkt i købstaden, som en særlig form for by. Fokus er på Ærøskøbings erhvervsstruktur og indbyggernes samspil med omverdenen fra middelalderen og frem til i dag. Emner der berøres er: Købstæder - Handel med omverdenen - Fyrstemagt - Søfart - Turisme - Bybevaring
Forudsætninger: materialet forudsætter et vist kendskab til historisk kronologi.
Materialet understøtter følgende trinmål for faget historie efter 6. klassetrin:
Kronologi, brud og kontinuitet: Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien. - Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder. Det lokale, regionale og globale: Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie. - Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden. - Eleven har viden om samspil mellem dansk og omverdens historie. - Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden.
Gennemførelse af forløb:
- Elevmaterialet kan hentes på Ærø Museums hjemmeside arremus.dk - vedhæftet i PDF nederst på denne side
- Elevmaterialet kan enten læses i klassen eller som hjemmearbejde.
- Book en byvandring i Ærøskøbing på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 62 52 29 50.
- Klassen besøger Ærøskøbing og tager på byvandring. Varighed ca. 1 time. Byvandringen kan evt. kombineres med en omvisning på Ærø Museum, Brogade 3-5.
Praktisk information: Byvandring med en museumsinspektør koster 450 kr. Alle børn under 18 år har gratis adgang til Ærø Museum, men medfølgende lærere skal betale almindelig entré. I er velkomne til at spise jeres madpakker på Ærø Museum, Brogade 3-5, 5970 Ærøskøbing.
Fra maj til oktober kan man på Søbygaard kaste sig i lag med naturens luner ved at besøge aktivitetscentret "Kys Frøen", der giver mulighed for blandt andet bueskydning, gps-skattejagt, bålmad, forsøg med sol- og vindenergi samt meget mere. Der er udførlige vejledninger til aktiviteterne, og personalet hjælper jer gerne i gang. Kys Frøen er både for skoleklasser, mindre grupper og børnefamilier. Kontakt Søbygaard for mere information eller booking på telefon: 62 58 16 76. Ærø Museum samarbejder med Lejrskoleportalen om dagsaktiviteter for lejrskoler. Prøv f.eks. at lave våbenskjold og bliv en mester i sværdkamp. Klassen får instruktion i sværdkamp, lærer om heraldik og få skjoldene med hjem. Læs mere her: lejrskoleportalen.dk eller kontakt os.
Ring til Ærø Museum på telefon 62 52 29 50, hvis du vil have en rundvisning i Ærøskøbings gamle bydel tilpasset lige netop dit klassetrin. Ærø Museum har flere forskellige tilbud til skoleklasser. Vi giver eksempelvis gerne en rundvisning på vores museer eller en byvandring i Ærøskøbing. Ærø Museum stiller sig gerne til rådighed, hvis I derudover har nogle idéer eller ønsker. Det er blot at kontakte os, så finder vi ud af noget.
Hent vedhæftede filer:
- Lærervejledning til på sporet af en købstad (888 Overførsler)
- Ærøskøbing. På sporet af en købstad. (1577 Overførsler)
- Ærøskøbing. På sporet af en købstad 2.pdf (1340 Overførsler)