• Nyheder
  • Posted
  • Læst 6488 gange

Plast - Velsignelse eller forbandelse?

Udstillingen "Plast - velsignelse eller forbandelse?" sætter fokus på plastik i et hverdags- og museumsperspektiv.

Plast blev opfundet i midten af 1800-tallet, og har været en del af menneskers hverdag lige siden. Efter godt 150 år senere gør plast mange ting lettere i vores hverdag, men materialet udfordrer ikke kun miljøet, men også museer og arkiver.

Plastik er nemlig ikke lavet til at vare evigt og er overraskende vanskeligt at bevare for eftertiden. For at passe bedst muligt på plastgenstande, skal vi vide, hvilke plasttyper vi har at gøre med. Det kræver ofte naturvidenskabelige analyser, som f.eks. infrarødspektroskopi. Udstillingen fortæller om plastikkens enorme betydning for mennesker og miljøet, og om de udfordringer plastikgenstande skaber for os, der forsøger at bevare det.

"Plast - velsignelse eller forbandelse?" er en del af udstillingsrækken "Fortiden i fremtiden", og er lavet i samarbejde med Bevaringscenter Fyn, Langelands Museum, Marstal Søfartsmuseum, Ærø Museum, Øhavsmuseet Faaborg, Svendborg Museum og Østfyns Museer.

Udstillingen kan ses på Ærø Museum, Brogade 3, 5970 Ærøskøbing til og med lørdag d. 8. juni 2024.

Senest ændret mandag, 15 april 2024 13:47